Forside   Georadar   Seismik   Udstillingshal   Ressourcer   Kontakt

Arealdækkende radaroptagelser til lokalisering af objekter i undergrunden kræver normalt omhyggelig positionering af radarlinierne. Det kan være både et nødvendigt og tidskrævende arbejde, men for arealer mindre end 2000 m2 til 3000 m2 er det overkommeligt. For arealer på flere hektarer kan det være en uoverkommelig opgave at udstikke så store eller så mange rektangler til opmåling af radardata, at man ser sig om efter en anden fremgangsmåde.

Hvis der er åben himmel over skanningsområdet, kan man med en nøjagtig GPS optage data systematisk med lidt større afstand mellem radarliniernem uden at skulle udmåle og placere store rektangulære skanningsområder. Alligevel er det muligt at danne dybdesnit.

Sådan en GPS-styret optagemetode kan anvendes til at lokalisere større objekter i undergrunden, såsom bygningsrester (arkæologi, byggemodning), drænrør og kloakledningsnet.

I dette eksempel ser vi på lokalisering af drænrør under en fodboldbane.

Plan:

Optag radardata på banen sammen med GPS på tværs og med en linieafstand på ca. 1 meter. Flet positionsdata sammen med radardata. Vis ruten langs hvilken radardata er optaget.
Afgræns ruten med et rektangel. Grid radardata og beregn snit i dybden med henblik på visning af drænrør. Undersøg drænrørenes hældning og vis resultaterne oven på et tematisk kort.
Området ved og omkring boldbanerne var omkring år 1850 afmærket på kort som vådområder. Omkring 1900 var området benyttet som landbrugsområde. Efter 1950 voksede bebyggelser og veje ud i området, og siden 1980 har områdets udseende ikke ændret sig ret meget.


Banerne har tidligere været plaget af manglende drænering og stået under vand i perioder med megen nedbør. På et tidspunkt blev der nedgravet drænrør på langs af banen, men det viste sig senere, at der ofte var så meget vand på banen, at den ikke kunne anvedes til sit formål.

Inden for de sidste 10 år er der blevet lagt flere drænrør under græsset, og hvis man ser godt efter på billedet til venstre, kan man se nogle langsgående lysere felter. Det er der, hvor der sidst blev nedgravet drænrør.
Der er formodentlig anvendt fyld til terrænudjævning ved anlæg af banerne


Man kan tælle 8 - 9 langsgående lyse felter på banen inden for skanningsområdet.
For at danne et billede af placeringen af de langsgående drænrør er der skannet på tværs af banen. Det er for at få radaroptagelserne til at krydse drænrørene. Ved krydsning af et rør ses røret som en pludselig forstyrrelse, som træder tydeligt frem på radarbillederne. Hvis man skal lokalisere alle rør uanset retning under græsset, er man nødt til at skanne lige så tæt på langs af banen.

Det radarskannede område er på ca. 7500 m2, og der er optaget 7½ km radardata.

Man kan enten programmere GPS enhden til at vise ruten og så følge den, eller man kan gå rundt på banen og lade GPS enheden vise, hvor man har været, hvor tæt dækningen er og se, om der kræves bedre dækning visse steder.
.

Resultat:

Billedet til venstre viser et horisontalt snit i ca. 40 cm dybde under banen. De lyse prikker repræsenterer en krydsning med et drænrør. Radardata er griddet i et 35 x 35 cm net på skanningsområdet.

Man kan aflæse at:

1) der er flere drænrør under græsset end de 8-9 lyse felter omkring skanningsområdet. Det vil sige, at man kan se de først anlagte rør samt de senere.

2) det ser ud som om, at drænrørene ingen eller næsten ingen hældning har, da man kan se rørkrydsninger overalt på banen.

3) nogle af rørtraceerne ikke følger rette linier under banen.

På tidspunktet for skanningen blev der stødt på områder i græsset, hvor der var dels klart vand eller dels meget vådt. Det kunne tyde på, at der stadigvæk ikke er effektiv drænering.
Billedet til højre viser et udsnit af radardata. Det er et lodret snit ned gennem undergrunden,.og her kan man se, hvordan rørkrydsninger fremtræder på radarbillederne.
De røde cirkler repræsenterer rørene. Øverst ser man drænrørene, og det tykke rør er formentlig et regnvandsrør.

Den gule pil på billedet nedenunder viser placeringen af radarudsnittet, som går på tværs af banen
Kloak- og drænrør har normalt et fald, således at vand kan løbe af sig selv i rørene. For store arealer som i eksemplet her er det derfor nødvendigt at kunne danne snit i undergrunden, der ikke er horisontale. Dersom et rørs hældning angives i promille, vil en 7 promilles hældning betyde et fald på 7 mm over en meter. På 100 m betyder det et fald på 70 cm. Med en rørtykkelse på 20 cm vil et horisontalt snit i undergrunden ikke kunne vise hele røret. Man er derfor nødt til at kunne lade snittet hælde i rørets retning for at vise røret i sin helhed inden for skanningsområdet.

Den gule stiplede linie på billedet til venstre viser, hvor det tykke rør på billedet ovenover befinder sig. Dybdesnittet har en hældning på ca. 5 promille, hvilket er rørets fald fra højre mod venstre. Til højre i billedet er dybden til røret ca. 80 cm, og til venstre er dybden ca. 1.2 m.

Endvidere ses områder, der er våde og tørre (relativt), hvilket stemmer nogenlunde overens med observationer på overfladen under radaroptagelserne.