Forside   Georadar   Seismik   Udstillingshal   Ressourcer   Kontakt

Hvis undergrunden består af elektrisk ledende sedimenter, kan det være en udfordring at anvende et geofysisk instrument som en georadar, fordi gennemtrængningen vil være begrænset. I dette her eksempel består undergrunden af en moræne, måske to, med et højt indhold af ler. Ydermere blev data indsamlet i en periode med megen nedbør, hvilket bestemt ikke gør tingene bedre. Dersom en georadarlinie går gennem mudder på overfladen, så får man et "mudret" billede, som ikke når mange decimeter ned i undergrunden. Selvom georadaren er hurtig og forholdsvis enkel at anvende, så kalder disse begrænsninger på andre geofysiske metoder, og en af disse er næroverflade seismik.

Næroverflade seismik har også sine begrænsninger, hvoraf en er sensor-til-overflade koblingen. Hvis jorden omkring selve den seismiske lydkilde er for inhomogen eller løs, så kan det være et problem at få et højfrekvent lydsignal ned i undergrunden, og problemet er det samme for sensorene med at opfange reflekterede signaler nedefra. Koherente overfladesignaler kommer der altid masser af, men det er støjsignaler, der er vanskelige at slippe af med.

En hård og tilgængelig overflade er ideel til den slags udstyr, f. eks. en asfaltvej, selvom sådan nogle ikke altid er, hvor man gerne vil have dem. I dette her tilfælde passerer en asfaltvej tæt forbi to boringer, trafikken var ringe, og de generelle betingelser for optagelse med et en-mandsbetjent næroverflade seismisk udstyr var til stede.

Plan:

Optag et 500 m langt næroverflade seismisk profil med 3.5 m skudpunktsafstand og et 7-kanals modtagerarray. Afstanden fra skudpunktet til nærmeste sensor er 6 m, og sensor-til-sensor afstanden er 1 m. Denne konfiguration giver en kontinuerlig refleksionspunktsafstand på 0.5 m langs optagelinien. Efter hastighedsanalyse og NMO-korrektion af skud-gathers, skal boredata tilføjes, således at man kan få en god identifikation af undergrundens litologi..

Det næroverflade seismiske udstyr og metode er beskrevet i F. Barlach, Near Surface Geophysics, Vol 13, No. 1, 2015.. Se 'Ressurcer' i menuen ovenfor.

Umiddelbart ser de to boringer forskellige ud, selvom de kun ligger ca. 45 m fra hinanden langs profilet. Imidlertid er formålene med boringerne helt forskellige, og i tid er de adskilt af mere end 80 år. Der er flere interessante forhold ved boringerne.


Boring A:
Boringen blev lavet med henblik på monitorering af virkningerne af oprensningen ved en forurening med blegemiddel. Boringen befinder sig ca. 40 m fra det seismiske profil, og blev lavet i 1982. Borerapporten nævner noget om dislokering af Danienkalken ved gletcherbevægelser, men dette er, så vidt det vides, kun en hypotese.


Boring B:
Denne boring dateres til ca. år 1900, og den var antageligvis lavet i et forsøg på at skaffe drikkevand til en landboejendom i nærheden, som kan ses på kort fra midten af 1800. Da man nåede kalkoverfladen blev bunden af boringen sprængt efterladende et hulrum på 4 m, måske som et forsøg på at bryde kalkbarrieren. Morænen er beskrevet som bestående af 'hårdt ler' for de øverste 8 m og 'meget hårdt ler' for de nederste 8 m over kalken. Grundvandet stod under tryk, men stabiliserede sig senere til ca. 60 cm under overfladen. Boringen blev lavet ca. 15 m fra profilet.

Mellem 5 og 10 m dybde er der en skarp grænse, som giver ophav til en refleksion på seismogrammet. Boring A har ingen indikationer på en litologisk laggrænse, men litologien kan godt være kompleks tværs over en afstand på 40 m mellem profilet og boringen. Boring B's skelnen mellem 'hård' og 'meget hård' kan måske give en forklaring på den akustiske grænse.

Toppen af kalken er genkendelig på seismogrammet. Det hyperbolske move-out mønster lige til venstre for boring A er modelleret som en diffraktion (med rød farve) med en hastighed på 820 m/s og med apex i 8.4 m dybde..
Til sammenligning er der herunder vist et georadarprofil fra samme linie.
Bemærk dybdeskalaen til højre på radargrammet. Den gennemsnitlige gennemtrængning er kun på 1.5 m ned i den lerede moræne. Gennemtrængningen af de seismiske signaler er i dette tilfælde mere end 10 gange dybere.