Forside   Georadar   Seismik   Udstillingshal   Ressourcer   Kontakt

  Lokalisering af olietanke og andre beholdere.

Lokalisering af underjordiske beholdere udføres med en georadar. Området, der skal undersøges, inddeles i rektangler, og hvert rektangel inddeles i parallelle linier. Langs hver linie optages et radarprofil, der giver et papirtyndt lodret snit af undergrunden. Samlingen af parallelle radarprofiler sættes sammen til en blok, der kan undersøges for karakteristiske mønstre, der kan afsløre, hvad der er under overfladen.

Plan:
Udmål et rektangel over det areal, hvor der søges efter objekter under overfladen, og optag parallelle radarprofiler med 25 cm mellemrum. Sæt radarprofilerne sammen i en datablok, og undersøg data for objekter ved gennemskæring af blokken i forskellige retninger. Søg efter specielle mønstre, og vis resultatet i et 3D perspektivisk plot.
Resultat:
Billedet til venstre viser en gennemskåret 5 meter lang olietank ca. 90 cm under asfalt. Udover den øverste del af tanken kan man ikke erkende den som et rundt objekt, da vi kun kan radarskanne fra oven.





Man leder altid efter disse karakteristiske mønstre. Nogle gange kan radaren også vise mønstre under asfalten, der ligner udgravninger, men hvor der ikke er en tank. Det kan være nyttigt i forbindelse med tankopgørelser. Man kan således verificere, at tanken er opgravet på dette sted.

 

Man anvender normalt ikke metaldetektorer til tankeftersøgning, fordi de ikke trænger så dybt ned som en georadar, og der optages normalt ikke data, så man kan ikke efterfølgende analysere optagelserne. Desuden har områder omkring bygninger engang været en byggeplads. Der kan derfor ligge en masse metal (armering, redskaber, bygningsdele eller skrot) under overfladen. Hvis overfladen tilmed er belagt (fliser, asfalt), betyder det en næsten uoverkommelig og dyr opgave at opgrave noget, der bare viser sig at være metalstykker.

Til tankeftersøgning anvendes en georadar, fordi radaren kan vise beholdere af metal, PVC eller cement. Et stort rundt objekt har en karakteristisk let genkendelig signatur på radarbilledet. Desuden optager man radardata, som kan analyseres senere, og man skal ikke opbryde belægningen for at finde ud af, at objektet ikke er en tank men måske en dynge metalskrot.

Radaren kan desuden afsløre rørinstallationer tæt på en nedgravet olietank, og derved kan man minimere risikoen for anboring. I de fleste tilfælde kan man på radarbillederne få informationer om beholderen er nedgravet i permeabelt materiale, f. eks. sand, eller om den ligger i en leret moræne. Det har betydning for risikovurderinger, hvis der er mistanke om lækage.

Enhver veludført radarskanning giver altid et bedre resultat end en metaldetektor, og metaldetektorarbejdet er overflødigt og dermed en unødig udgift.



Betonpladen er ca. ½ m bred, og armeringen ses som det uregelmæssige mønster øverst i figuren. Der er ingen tank, heller ikke under den armerede betonplade, alligevel ville en metaldetektor afgive en alarm.